Den korte PDF-vejledning
For at vi kan sikre en fejlfri produktion i bedst mulig kvalitet og sikker levering til tiden, har vi udarbejdet en checkliste, som forhåbentlig kan være en hjælp og tryghed både for jer og for os.
Levering af trykklare PDF-filer:
1) Anvend PDF-format 1.3 (Acrobat-4) - andre PDF-versioner kan potentielt forårsage fejl
2) Siderne bør være løse/enkeltsider i ét dokument (og ikke opslagsvis eller udskudt)
3) Husk skæremærker og 3mm udover kant til beskæring
4) Vælg PRESS-opløsning (300 DPI)
5) Check din PDF-fil bagefter og kontrollér visuelt, at alt er korrekt
Hvis du husker alle 5 punkter, så er du så godt som 100% sikker på, at tryksagen kan produceres uden problemer.
Den mest almindelig fejl i PDF-filer:Hvis du bruger transparens (fx. til skygger) så eksportér ALTID i CMYK-farver - der må ikke være Pantonefarver i PDF-filen, for så laver InDesign "hvide kasser".
Dækflader og sorte billedområder må maksimalt være 300% på bestrøget papir og 280% på ubestrøget papir.
Når du selv laver trykklare PDF-filer, så undgå faldgruber ved at læse vores vejledning grundigt.
Gå til PDF-vejledning fra InDesign
Gå til PDF-vejledning fra Microsoft-programmer